Aftalebogen

For at kunne læse e-mails fra os, bestille tider på nettet, sende e-mails til lægerne og forny recepter på fast medicin, er det nødvendigt med et brugernavn og en adgangskode.
Du kan enten få tildelt brugernavn og adgangskode ved at anmode os om det, eller du kan kreere det selv via www.aftalebogen.dk.

Du kan også vælge at logge ind med NemID.

Hvis vi tildeler dig brugernavn og adgangskode, bliver de sendt til din e-mailadresse.

Bemærk: Det kan være lettere at huske brugernavn og adgangskode hvis du selv opretter dig som bruger.

Sådan opretter du dig selv som bruger:

Klik ind på www.aftalebogen.dk.
På startsiden under ’Log ind på www.aftalebogen.dk’ skal du IKKE indtaste cpr-nummer, brugernavn og adgangskode. Læs i stedet videre på siden hvor der står:

Hvis din læge har givet tilladelse til det, kan du
oprette dig helt automatisk ved at klikke her.

Vælg ’Klikke her’. I feltet der kommer op, indtastes klinikkens navn.
Klik på ’Søg’-knappen og vælg et vilkårligt lægenavn.
Her indtastes dine data. I brugernavn og adgangskoden skal du undgå at bruge æ, øog å ligesom der ikke kan benyttes symboler som f.eks. @. Din adgangskode skal bestå af minimum 7 karakterer og er case-sensitiv (dvs. at den kender forskel på store og små bogstaver).

Når du klikker ’Opret’ bliver anmodningen sendt til os, og vi godkender den samme dag eller senest den følgende hverdag. Du får en e-mail fra os når koden er aktiveret.

Hyppigt stillede spørgsmål:

”Når jeg forsøger at oprette mig som bruger, får jeg at vide, at jeg allerede er oprettet som bruger. Hvad skyldes det?”

Svar: Din tidligere læge eller speciallæge har samme IT-system som os og har tildelt dig brugernavn og adgangskode. Gå tilbage til aftalebogen og klik på:

Har du glemt din adgangskode?
Klik her for at genoprette adgangskode.

Derefter får du øjeblikkeligt sendt en e-mail med dit brugernavn og adgangskode, som også kan bruges hos os.

”Jeg har glemt mit brugernavn og adgangskoden. Hvad kan jeg gøre?”

Svar: Gå tilbage til aftalebogen og klik på:

Har du glemt din adgangskode?
Klik her for at genoprette adgangskode.

Derefter får du øjeblikkeligt sendt en e-mail med dit brugernavn og adgangskode, som også kan bruges hos os.

”Jeg er blevet godkendt men kan alligevel ikke få brugernavn og adgangskoden til at fungere. Hvad skal jeg gøre?”

Svar: Kontroller om du har brugt æ, ø, å eller symboler i dine indtastninger. Overvej om ’Caps Lock’ har været slået til, så du har brugt store bogstaver. Måske er du kommet til at taste ’mellemrum’ efter dit brugernavn eller password. Kontakt os telefonisk for at få slettet din kode, og få tildelt en ny kode, eller lav en ny selv.

”Jeg er blevet tildelt en kode fra klinikken men kan ikke få den til at fungere. Hvad skyldes det?”

Svar: Muligvis har du tastet forkert. Prøv at se nøje på koden 0 (nul) og o (lille o) og O (store O) ligner hinanden. l (lille L) og I (store i) kan med visse skrifttyper se identiske ud. Kan du trods dette ikke få det til at fungere, så kontakt os telefonisk (klinikkens telefonnummer) og få et nyt brugernavn og en ny adgangskode.